30.000 ansatte på flyfabrikken Boeing er gået i strejke

Boeing

Cirka 30.000 arbejdere på den amerikanske flyfabrik Boeing er fredag gået i strejke efter med stort flertal at have sagt nej til en overenskomst.

Et stort antal medarbejdere har lagt arbejdshandskerne fra sig i protest.

Det er en ny streg i regningen for den omstridte flyvirksomhed Boeing. Det er den første strejke i 16 år.

Der var allerede en foreløbig overenskomstaftale på plads, men den blev afvist med 94,6 procent af stemmerne af de ansatte i Seattle-regionen i det nordvestlige USA.

Det er her størstedelen af Boeing-produktionen foregår.

96 procent af de cirka 30.000 organiserede i den faglige sammenslutning IAM besluttede at indlede en strejke.

Men både Boeing og de strejkende lønmodtagere siger, at de er villige til at genoptage forhandlingerne.

De ansatte har krævet en 40 procents lønforhøjelse over de næste fire år, mens flyselskabet har tilbudt 25 procent.

Boeings aktier er fredag faldet med 2,3 procent, og for hele året er der skåret 38 procent af aktieværdien.

Det skyldes den stribe af skandaler, som har ramt selskabet.

Værst med det nyudviklede fly Boeing 737 Max. I 2019 styrtede to fly kort efter start i Indonesien og Etiopien. 346 mennesker mistede livet.

Siden i januar i år tabte et 737 Max 9 fra Alaska Airlines en dør midt under en ruteflyvning.

Boeing har netop udviklet rumskibet Starliner fejlede i juni under en testflyvning til Den Internationale Rumstation med to astronauter om bord. Der blev lækket helium og opstod fejl på flere såkaldte thrusters, der gør det muligt at manøvrere fartøjet.

De to astronauter, der skulle have været otte dage på rumstationen, må nu vente til februar på at komme hjem med et SpaceX-rumfartøj.

AFP

En 12-årig pige mistede livet i en frygtelig eksplosion, hvor hun havde veninder på besøg. Læs historien her.

ONP

Boeing