Teenagepige skudt foran asylcenter: Tre 15-årige anholdt

Flere beboer blev søndag aften beskudt med en softgun foran et asylcenter. Nu er tre 15-årige drenge anholdt i sagen. Derudover er en mindreårig blevet afhørt.

Søndag aften havde flere beboere ved et asylcenter en meget ubehagelig oplevelse.

Her blev en tilfældig 13-årig pige på tragisk vis ramt af skudene fra en softgun.

Angrebene skulle være sket ad to omgange, hvor den den unge teenagepige altså blev ramt.

Politiet oplyste i en pressemeddelelse i torsdags, at man tog sagen meget alvorligt og efterforskede for at finde frem til gerningsmændene.

Her beskrev man dem som værende to yngre mænd, der kørte på en rødlig knallert.

Og nu har der altså været hul igennem for politiet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto fra Skærbæk Asylcenter.

Det beskriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en ny pressemeddelelse fredag.

Her oplyser de, at tre 15-årige drenge er blevet anholdt efter skyderiet med softgunen ved Skærbæk Asylcenter. Til dem har politiet også kvitteret med en sigtelse for vold og forsøg på vold.

Desuden er en mindreårig dreng også blevet afhørt i sagen.

Alle fire erkender, og de tre drenge på 15 år er igen løsladt efter afhøring. Sigtelsen står dog stadig ved magt.

Politiet oplyser, at den mindreåriges sag er overladt til de sociale myndigheder.

Pigen skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

Fredag er mindst otte udrykningskøretøjer er rykket ud efter et alarmopkald fra en adresse i København.