En mand, som har indrømmet at have voldtaget og myrdet en 29-årig kvinde, står nu til at blive løsladt fra fængslet, skriver medier
Med hele 60 knivstik dræbte han en 29-årig kvinde, mens han voldtog hende.
Men nu står den i dag 48-årige Steven Ling til at blive løsladt, selv om det unge offers mor advarer mod at lade det ske.
Det var tilbage i 1998, at Steven Ling indrømmede at have voldtaget og dræbt den 29-årige Joanne Tulip på sin adresse i engelske Stamfordham.
Her stak den dengang 23-årige Ling den unge kvinde 60 gange på juledag, mens han voldtog hende i et koldblodigt overfald.
“Du påførte Joanne Tulip forfærdelige skader, mens du havde sex med hende. Jeg er også overbevist om, at du var motiveret at sadisme,” sagde dommeren i 1998, da han idømte Steven Ling en livstidsdom.
Det skriver Sky News.
“Du vil aldrig blive løsladt, så længe du er til fare for kvinder,” tilføjede dommeren.
Til trods for det står Steven Ling altså til nu at løslades, da han ikke længere er til fare for offentligheden, vurderer det britiske prøveløsladelsesnævn.