På grund af signalfejl ved Borup er der længere rejsetid og aflysninger mellem Ringsted og Roskilde torsdag morgen.
Det skriver DSB i en opdatering på sin hjemmeside torsdag morgen klokken 06.40.
Det er kun togene i retning mod København, der bliver påvirket.
En prognose lyder, at der tidligst kører tog fra Ringsted mod Roskilde klokken 07.30.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er bestilt togbusser til at køre mellem Ringsted og Roskilde. De første busser er klar i Borup og Ringsted klokken 07.30 og kører mod Roskilde.
Det er Banedanmark, der står for drift, vedligehold og udvikling af det danske jernbanenet. Og de er endnu ikke færdige med arbejdet i Borup, skriver DSB.
Det er DSB, der ejer togene og sælger billetter.
Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Dermed kan man søge om kompensation for sin billet.