Politiet har nyt i sagen om en mand, der lørdag blev fundet død i en kajak ved Glænø nær Skælskør.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“I går aftes omkring kl. 1900 fik vi en anmeldelse om en livløs mand, som sad i en oppustelig kajak ca. 100 meter ud for kysten ved Glænø, vest for Bisserup. Intet tyder på, at der ligger noget mistænkeligt bag dødsfaldet. Vi søger oplysninger, som kan belyse sagen og dødes identitet.
Afdøde sad i oppustelig kajak i farverne grøn og blå. Afdøde er en mand, ca. 45-65 år, lys i huden, kort mørkt hår, tætklippet fuldskæg, alm. bygning. Han bar mørke skisokker, mørkeblå shorts, grøn T-shirt, sort Fjällräven skjorte:
Afdøde bar et analogt Seiko-ur med sort rem samt en unik sort læderhalskæde med et specielt ravsmykke i. I halskæden sad ydermere en guldring. Har du oplysninger som kan belyse sagen, kontakt da 114. Vagtchefen.”
LÆS OGSÅ: Mand fundet død i kajak