82-årig mand død: Røg 5 meter ned med elscooter

Illustrationsfoto

En 82-årig mand er død i en ulykke med en elscooter i Havbro i Nordjylland.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Manden, der var fra lokalområdet, kørte på en sti på sin elscooter, hvorfra han kørte ned ad en fem meter høj skrænt og ramte et træ.

– Af uforklarlige årsager fik han det ene hjulpar ud i rabatten. Derved mistede han styringen og røg ned af en skrænt, hvor han ramte et træ, siger vagtchefen til Nordjyske.

Manden blev forsøgt genoplivet på stedet, men hans liv stod ikke til at redde.

Den 82-åriges pårørende er underrettet, skriver Nordjyske.