Torsdag eftermiddag måtte brandvæsnet rykke ud til en brand i en skraldespand, der udviklede sig og spredte sig til en hæk.
Beboerne i et villaområde fik sig sent torsdag eftermiddag noget af et chok, da en skraldespand gik op i flammer.
Efterfølgende greb flammerne fat i en nærliggende hæk, der gjorde brandvæsnets opgave en smule mere omfattende.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Branden, der opstod på Tranebærvej i Nordborg, udviklede sig dog ikke så meget som man kunne have frygtet.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller, at Sønderborg Brand & Redning hurtigt fik gjort bugt med flammerne.
Skraldespanden, hvor branden startede stod dog ikke til at redde.