Fra den 1. januar 2025 kommer der en ny vejafgift på centrale veje i Danmark. Presse-fotos.dk har her lavet en guide til, hvordan du bliver klar til dem.
Snart træder nye regler i kraft.
Det kan være lidt af jungle at finde rundt i, og derfor har Presse-fotos.dk samlet nogle brugbare informationer til dig – om de den nye vejafgift.
‘Fra 1. januar 2025 vil lastbiler på 12 ton og derover betale afgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 km). Det vurderes at dække over cirka 75 procent af det samlede antal kørte kilometer med lastbiler,’ sådan skrives der på vejafgifter.dk, der er lavet for at oplyse om netop de nye vejafgifter.
Det hele sker i et såkaldt “grønt” øjemed, hvor man altså sigter efter at mindske CO2-udledningen forbundet med lastbiler.
‘En kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for visse lastbiler skønnes sammen med en ændring af de nationale regler for lastbilers vægt og dimensionering at mindske CO2-udledningen med cirka 0,3 mio. ton i 2025 og cirka 0,4 mio. ton i 2030′.
De forklarer på hjemmesiden, at man også vil bruge vejafgift til at kunne dække nogle af omkostningerne forbundet med tungvognskørsel.
‘Afgiften betyder, at de samfundsøkonomiske omkostninger, som lastbiltrafikken medfører i form af slid på infrastrukturen, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel, bliver dækket i højere grad end i dag,’ skriver de.
Tjek om du skal betale vejafgift
Det første step på din vej mod at blive klar til afgifterne er selvfølgelig at tjekke, om du i det hele taget skal betale afgiften.
‘Du skal betale vejafgift, hvis din lastbil vejer 12 ton eller mere og er registreret til godstransport,’ skriver vejafgifter.dk.
I den sammenhæng vil du skulle betale alt efter, hvor meget CO2 lastbilen udleder.
Det kan dog også være, at din lastbil hører til en af dem, der ikke skal betale. Kig længere nede i artiklen for at se, hvilke der er fritaget.
‘Du skal som udgangspunkt betale vejafgift fra 2025, hvis du betaler vejbenyttelsesafgift i dag,’ skrives der.
Se hvor og hvad du skal betale i vejafgift
‘Din kilometerbaserede vejafgift afhænger af, hvor du kører, og om du kører i en miljøzone,’ skrives der.
Det vil altså sige, at der er forskellige afgifter i forskellige zoner, hvor en miljøzone eksempelvis koster ekstra.
Som tidligere beskrevet er vejafgift også beregnet ud fra din lastbils vægt og CO2-emissionsklasse.
Oplysninger på dette vil du kunne finde i Motorregistret i løbet af 2024.
Kører du ofte på de danske veje?
Hvis du er en af dem, der tyndslider de danske veje med mange kilometer, så er det nemmeste du kan gøre for at betale noget, der hedder satellitbaseret GNSSudstyr.
På den måde kan du betale via en udbyder via en vejafgift-boks, men du kan endda benytte en app, når det bliver relevant.
Vejafgiftsboks eller app skal være bestilt og installeret før 1. januar 2025, så det er en god idé at få styr på.
Du kan se en liste over udbydere her.
Den digitale vejafgiftsbillet
Hvis du ikke er kunde hos en udbyder, skal du købe en vejafgiftsbillet hver gang, før du kører, skrives der.
Vejafgiftsbilletter kan købes fra 18. december 2024 og frem.
Sådan undgår du bøder
Din nummerplade bliver automatisk aflæst og tjekket for, om du har betalt vejafgift.
Som beskrevet i afsnittet før, så skal dette altså gøres via en udbyder eller en vejafgiftsbillet.
Har du betalt korrekt vejafgift, så slipper til gengæld for en bøde på 4.500 kr.
Disse køretøjer er fritaget
- Køretøjer, der tilhører forsvaret, det statslige redningsberedskab, politiet og vejvæsenerne.
- Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, og køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Kilde: vejafgifter.dk
Se Vejdirektoratets kort over de påvirkede veje i Danmark her.
Er det slut med elbiler? En ny motor vil ændre køretøjer for altid. Læs historien her.