Mandag aften er der gået ild i et hustag i et villakvarter. Derfor er beredskabet rykket ud til branden, hvor der i øjeblikket er meget røg på stedet.
Både brandvæsen og politi har måtte tage afsted til et villakvarter, hvor der er gået ild i et tag.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller, at man allerede to kilometer fra branden, kunne lugte røg. Da han ankom til stedet bekræftes han yderligere i dette, og fortæller at der er ‘meget røg’.
Billeder fra stedet viser, at taget flere steder er kollapset.
Flammerne har spist sig igennem toppen af taget.
Hvor der tidligere var teglsten, er det nu bjælker der er synlige.
Den voldsomme røg fra branden betyder også, at man har røgdykkere i bygningen, der skal forsøge at bekæmpe flammerne.
Nordsjællands Politi oplyser på det sociale medie X, at man er til stede på Parcelvej i Virum.
De opfordrer desuden til, at man giver plads til udrykningskøretøjer og følger deres anvisninger på stedet.