Lotto-vinder af 24 millioner kroner søges: Har du købt din kupon her?

Lotto

Mange har nok prøvet at drømme sig til et liv med alverdens luksus og altid betalte regninger. For én heldig dansker er den drøm nu gået i opfyldelse. Lotto-vinderen ved det bare ikke endnu.

Nogle bruger søndagen på langs, imens andre går i haven – og så er der dem, der vågner op og er blevet millionære efter at have spillet Lotto.

Lørdag aften havde én heldig dansker nemlig så meget held i spil, at det næppe går godt i kærlighedslivet også.

Personen ved det bare ikke endnu, så måske det er dig?

Flere Lotto-millionære

Lotto-vinderen af de 24 millioner kroner er dog ikke den eneste, der kan se frem til et liv i sus og dus.

To andre danskere havde også heldet med sig lørdag aften, hvor man som sædvanlig fandt to vindere af Millionærgarantien.

Her trækkes der ugentligt lod om to gevinster á 1.000.000 kroner.

Den ene af Lotto-spillerne har prøvet lykken via sin mobil, og er fra Varde Kommune.

Den anden Lotto-vinder har også spillet via mobilen, og er fra København Ø.

“Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” udtaler Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.

24 skattefrie millioner

Lørdag aftens helt store Lotto-vinder, er dog stadig komplet uvidende om de mange penge, der snart ryger ind på kontoen.

Så hvis du har købt din Lotto-kupon på Shell i Ballerup, er der ingen grund til sure mandags-miner.

Du kan nemlig tjekke din kupon i en butik eller via Danske Spils hjemmeside.

Hvem ved, den kan være 24 skattefrie millioner kroner værd.

“Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd. Det er afgørende, at vi hjælper dig til at bevare sunde spillevaner og komme tilbage på sporet, hvis spillet fylder for meget.”

Sådan skriver Danske Spil på deres hjemmeside med henvisning til, at du kan få hjælp, hvis du har brug for det.

Hvis du køber din Lotto-kupon i Netto, kan du måske fremover mærke til det nye ‘drastiske tiltag’, dagligvarebutikken har lavet.