De seneste to valgperioder har budt på en historisk stor bølge af folketingspolitikere, der tager deres mandat med sig i et partiskifte midt i en valgperiode.
Men det møder ikke opbakning i befolkningen.
Et betydeligt flertal af danskerne mener, at folketingspolitikere bør efterlade deres mandat hos det parti, de er valgt ind hos, hvis de vælger at skifte parti i en valgperiode.
Det viser en meningsmåling, analyseinstituttet Epinion har lavet for DR.
Her svarer 69 procent, at en politiker bør træde ud af Folketinget og give mandatet videre til en anden fra partiet, hvis vedkommende skifter.
13 procent er uenige med ovenstående beskrivelse, mens 18 procent svarer “ved ikke”.
Det står i kontrast til det stigende antal folketingsmedlemmer, der tager mandatet med sig til et nyt parti.
I den indeværende valgperiode fra 2022 er 17 folketingspolitikere stoppet i det parti, der er valgt ind for, hvor 11 af dem har taget mandatet med til et andet parti eller som løsgænger.
Når et folketingsmedlem tager sit mandat med videre til et andet parti, kan vælgere føle sig bedraget, fordi man stemte på en anden dagsorden, end der vil blive repræsenteret.
Det forklarer valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til DR.
– Hvis man føler, at ens stemme bliver misbrugt, så er der jo ingen tvivl om, at man føler lede over for politikeren og mistillid til systemet og demokratiet. Og der er det vigtigt, at de politikere, som skifter parti, grundigt forklarer til vælgerne, hvad deres overvejelser har været.
Det seneste eksempel på tendensen er Christian Friis Bach, der er skiftet fra Radikale Venstre til Venstre.
Her udtrykte hans bagland i valgkredsen, at der var tale om et “svigt”.
Før det er eksempelvis Mads Fuglede skiftet fra Venstre til Danmarksdemokraterne, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance og Mette Thiesen fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti i denne valgperiode.
