Fuld fart på fredag aften: Meet-up på Striben

Fredag aften løber Striben Syd af stablen.

Nogle starter weekenden med afslapning på sofaen, andre bruger den til Striben Syd.

Om du har benzin eller diesel i årerne er ligegyldigt, så længe du er villig til at bruge din fredag aften med ligesindede bilentusiaster.

Her var cirka 50 biler (og ejere), i hvert fald mødt op for at snakke løst og fast om biler. Arrangementet løber af stablen ved Guldborgsundcentret på Nykøbing Falster.

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet meddeler, at politiet var taget en tur forbi, men smuttede hurtigt igen, da alt forløb stille og roligt.