Kæmpe lastbilkontrol

Tungvognscenter Øst, under Midt- og Vestsjællands Politi, har i løbet af ugen været på farten, og gennemført kontrol af last- og varebiler. Se alle sigtelserne nederst

Fra den 11. august til den 14. august blev der i alt kontrolleret 89 lastbiler og busser, 46 varebiler og 14 traktorer.

Fra færdelsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi, beretter Michael Sander lidt om hvordan deres kontroller er forløbet.

‘Der blev kontrolleret et stort antal køretøjer og langt de fleste var der ikke nogle problemer med. Men der var nogle enkelte, som vi fandt mange fejl og mangler på. Men det var også netop de køretøjer, som vi var kommet til Bornholm for at finde, så tingene kan blive bragt i orden af hensyn til færdselssikkerheden’.

Under deres kontrol på Bornholm, der primært blev udført i Rønne og i mindre omfang ved Neksø, fandt politiet en hel del sager, der blandt andet omhandler manglende brug af takograf til at registrere køre-/hviletid, manglende brug af sikkerhedssele og manglende tilladelser.

For varebilerne galdt det, at der for nogle manglede både navn og CVR-nummer på køretøjet. Men politiet har en lang liste over hvilke forseelser de ellers fandt ved deres kontrol.