Kæmpe aktion omkring Storebæltsbroen: Nu er der nye oplysninger

Det meste af dagen er der foregået en massiv aktion omkring Storebæltsbroen i forbindelse med et selvmordsforsøg. Nu er der nye oplysninger i sagen

Presse-fotos.dks udsendte kunne tidligere onsdag fortælle, at flere helikoptere fløj rundt omkring Storebæltsbroen, mens politiet befandt sig ved et tomt, udenlandsk køretøj på forbindelsen.

Vagtchefen ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard kunne samtidig bekræfte, at en aktion fandt sted.

“Der er en redningsaktion i gang ude på vandet. Der er en, som har parkeret en bil på lavbroen, cirka tre kilometer ude på broen øst for Fyn, og så er han sprunget i vandet der,” sagde vagtchefen til Fyens Stiftstidende tidligere på dagen.

(Artiklen fortsætter under boksen med nyt)

Onsdag klokken 16.30 er der nye oplysninger i sagen – politikommissær Henrik Strauss fortæller, at aktionen nu er blevet afblæst.

Politikommissæren har ikke lyst til at kommentere på, om manden, der hoppede ud fra broen, er fundet.

Det er derfor uklart, om han er død eller i live.

Aktionen på og omkring Storebæltsbroen har ikke haft konsekvenser for trafikken.

I en anden skrækkelig sag har en løve netop mistet livet foran mange gæster i zoo. Det skete, efter dyrepasserne var ilet til for at hjælpe det store dyr.