Tirsdag eftermiddag er Nordsjælands Politi sammen med brandvæsenet til stede på Strøjbjergvej i Frederikssund.
Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand.
Ifølge den indlednde anmeldelse er der tale om brand i en mark, der løber langs landevejen.
Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at der er udbrudt brand i en mark.
Kort efter beredskabets ankomst kunne situationen dog meldes under kontrol.
Billeder fra stedet viser, at et mindre stykke mark er blevet brændt væk.
Anmeldelsen er indløbet kort efter klokken 15.