Torsdag kort før klokken 16.00 er Sydøstjyllands Politi sammen med ambulancetjenesten til stede på Rute 28 i det centrale Vejle.
Her er to ambulancer sammen med en patruljevogn rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld.
I forbindelse med beredskabets arbejde på stedet er vejen blevet afspærret i den ene retning.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade, men på billeder fra stedet fremgår det, at det ene køretøj har fået materielle skader.