Lørdag den 6. juli ændrede livet sig for altid for to børn, der var implicerede i en voldsom ulykke med deres forældre på Hillerødmotorvejen.
Både forældreparet og en 33-årig mand, i den modkørende bil, mistede livet. Ulykken var så voldsom, at udover forældrene og den modkørende bilist blev slået ihjel.
De to børn, en 14-årig pige og en 10-årig dreng, var også så medtagede, at de endte i respirator. De har lige siden ulykken været indlagt, men TV2 Kosmopol kan nu oplyse om, at de er i bedring.
Kort efter ulykken oprettede Jonas Patall Andersen en indsamling til de efterladte børn, på trods af han ikke kender dem. Det er også ham, der kan opdatere TV2 Kosmopol på børnenes tilstand.
Han har modtaget en besked fra en af børnenes pårørende, hvorfor han i onsdags kunne fortælle nyt om børnene i en opdatering på Facebook i onsdags.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
“De har det efter omstændighederne godt. Er stadig indlagt, men mest på grund af genoptræning. De kommer sig begge over de fysiske skader uden større mén, så vi har været rigtig heldige. Fantastisk som folk har bakket op,” skriver familiemedlemmet til Jonas Patall Andersen.
En 24-årig bilist blev efter ulykken sigtet for vanvidskørsel og uafgtsomt manddrab, grundet sin rolle i ulykken. Manden befandt sig i en tredje bil, hvor man formoder har kørt om kap med en fjerde bil.