Kesi annoncerer nyt album

Arkivfoto.

Den danske stjernerapper er netop blevet færdig med at turnere verden rundt, men er altså klar med et nyt album lige om hjørnet.

Kesi er inden ganske længe klar med sit nye album ‘FOMO 88.8 FM’. Det annoncerer stjernerapperen på det sociale medie ‘Instagram’.

Rapperen har ellers lige turneret landet rundt som en del af årets Grøn-program, men det afholder ham tydeligvis ikke fra at udgive sit nye soloalbum.

Det skriver kulturmediet Sound Venue.

‘FOMO 88.8 FM’ rammer altså landets musiktjenester den 8. august, hvilket der blot er et døgn til. Som han skriver det på instagram:

‘Lider du også af FOMO? Velkommen i klubben.’

Årsagen til at albummet falder på den dato, skyldes at Kesi tidligere har udgivet en sang med titlen ‘888’, og i løbet af årene har det også udviklet sig til hans catchphrase.

Mange stjernenavne i album

Albummet er Kesis otte soloalbum, hvor han for alvor gjorde sig bemærket over hele landet tilbage i 2012 med sangen ‘Gi Mig Dine Tanker’. Her rappede han med blandt andre Nik & Jay og Gilli.

Hvis man presaver albummet på spotify, kan man se tracklisten med de mange features. Her vil man blive mødt af mange stjernenavne, som gør ham selskab.

Foruden B.O.C-kollegaerne Benny Jamz og Gilli, vil der også være danske superstjerner som Andreas Odbjerg, Lamin og Sivas på tracklisten.

Mindre kendte, men dog lovende danske rappere som Kundo og Faza vil også være at finde i albummet, og der vil tilmed være en overraskelse med gæsteoptræden fra ‘Splittet til atomer’-værten Sara Sadiq Frost.

‘FOMO 88.8 FM’ er Kesis første album siden ’30 somre’ fra 2022 og hans første længere udgivelse siden ep’en ‘Tillykke’ fra sidste år.

Du kan se hele tracklisten via Spotify her.

Snart finder Aarhus Byfest sted, og der er linet op til et brag af en festival med mange lovende artister.