Letbaneulykke skaber kaos i trafikken

Onsdag formiddag har en personbil været impliceret i et uheld med letbanen i Odense.

Uheldet er sket i krydset mellem Østre Stationsvej og Klostervej i Odense.

Bilen, der er en mindre Kia Picanto, har fået et ordenligt tryk ved venstre forlygte. For letbanen er det gået ud over en dør, der er blevet knust.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Uheldet resulterede i, at trafikken stod fuldstændig stille i en periode, men Fyns Politi kan oplyse på det sociale medie X, at de er færdige på stedet, og derfor kan man nu igen frit passere.