Kreativ pusher: Gemte kokain overraskende sted

Tirsdag aften kunne en politipatrulje anholde en særdeles kreativ kriminel, efter formodet mistanke om han var i besiddelse af narko.

Det oplyser Østjyllands Politi i onsdagens pressemeddelse.

Der er mange kreative måde at skjule ting for politiet på; Under kølerhjelmen, i en snusbøtte eller et skjult rum i instrumentbrættet.

Mulighederne er mange, men en 20-årig mand havde tirsdag aften tænkt lidt ekstra ud af boksen.

Mistænkelig mand

På parkeringspladsen foran Mega Syd, i Viby J, kunne en patrulje fra Østjyllands Politi tirsdag aften klokken 22.59, foretage en ransaning af den 20-åriges køretøj.

Det skete på baggrund af en mistanke fra betjentene om, at den unge mand var i besiddelse af narko, han forsøgte at skjule fra ordensmagten.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Svedigt politiarbejde

Politiet undersøgte en lang række genstande fra bilen nøje, men da de fik øje på en deodorant i bilen, studsede de en ekstra gang – det viste sig at være en god idé.

I deodoranten havde den 20-årige mand nemlig gemt salgsposer med kokain, hvorfor politiet kvitterede med en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.

Poserne med kokain blev efterfølgende beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.