Flere brandbiler og politibiler er rykket ud til en villavej på den københavnske vestegn
Politiet og brandvæsenet er lige nu til stede på en villavej i Rødovre, da der er melding om et stort gasledningsudbrud.
Københavns Vestegns Politi har modtaget anmeldelsen om forholdet klokken 10.24 og ifølge den indledende melding lyder det, at gasledningen er blevet gravet over.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Som følge af alarmopkaldet er både politiet og brandvæsenet rykket ud og har i den forbindelse afspærret et stort område af på Højnæsvej i Rødovre.
De fleste sideveje er spærret af, og da det er et stort villaområde, kan det lige nu være besværligt at komme til og fra ude i området.
Hovedstadens Beredskab er ankommet, og de skal nu have styr på gasledningsbruddet.
Lige nu er der en del trafik ved området, Presse-fotos.dk udsendte følger udviklingen.