Mandag klokken 10.30 startede grundlovsforhøret mod en 36-årig mand, der er sigtet for grov vold og trusler på livet mod en 33-årig mand.
Det melder Østjyllands Politi i døgnrapporten fra 5. august.
Mere præcist, skulle episoden være sket søndag eftermiddag omkring 13.50 i Viby J.
Her skulle gerningsmanden angiveligt have slået den 33-årige mand med både knytnæve og knojern. Slagene sendte ofret til jorden, hvorefter den 36-årige også forsøgte at slå og sparke ham.
Truet på livet
Østjyllands Politi beretter også, at gerningsmanden, ifølge sigtelsen, skulle have truet den 33-årige mand med, at han senere ville stikke ham ned med en kniv.
Derefter lykkedes det ofret, at flygte fra overfaldet, inden gerningsmanden stak af på cykel.
Flere patruljer blev sendt til gerningstedet, og ikke længe efter blev den formodede gerningsmand genkendt af politiet og anholdt ved et supermarked i nærheden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Opdatering:
Grundlovsforhøret er nu slut, hvilket resulterede i en fireugers varetægtsfængsel af den 36-årige mand. Han har kæret dommen til landsretten.