Et ledningsbrud på et gasrør resulterer i gaslugt det meste af dagen.
Det melder Syd- og Sønderjyllands politi på det sociale medie X.
Mere præcist drejer det sig om Hedegårdsvej vest for nr. 4 i Ribe.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Politiet melder i øjeblikket om en sikkerhedsafstand på 300 meter i vindretningen. Gaslugten i området skyldes, at gasrøret skal luftes ud inden den nødvendige reperation kan foretages.
Derfor vil der være gaslugt det meste af dagen.
Opdatering:
Senere i dag bliver røret tømt for gas, dette gøres ved hjælp af en dyse.
Syd- og Sønderjyllands Politi melder om, at dette kan medføre et brag og en stikflamme på omkring otte meter.
Politiet melder, at tømningen af gasrøret starter 13.10