Voldsomt uheld: To biler totalskadet

Et par biler er blevet totalskadet, efter at to bilister lørdag eftermiddag kørte ind i hinanden på hjørnet af Søndre Ringgade og Næstvedvej i Slagelse.

Den ene bil brød i brand ved sammenstødet.

Politiet har i en periode måttet dirigere trafikken i området, men der er ryddet op nu.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til presse-fotos.dk, at der ikke er sket personskade i forbindelse med uheldet.