67-årig mand tæsket til døde ved motorvejsafkørsel

En 57-årig mand fremstilles fredag i et grundlovsforhør, hvor han sigtes for vold med døden til følge mod en mand i 60’erne.

Det skriver Nordjyske.

Dødsvolden skete ved motorvejsafkørslen på Øster Uttrupvej i Aalborg mandag 29. juli omkring klokken 13, skriver avisen.

Ifølge sigtelsen var volden så omfattende, at manden i 60’erne døde dagen efter om tirsdagen af sine kvæstelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ved grundlovsforhøret skal en dommer tage stilling til, om den 57-årige mand skal varetægtsfængsles.

Dommeren har valgt at lukke dørene til retsmødet. Derfor hemmeligholdes nærmere detaljer samt den sigtedes eventuelle forklaring.

Det er dog ifølge Nordjyske kommet frem, at den 57-årige mand nægter sig skyldig.

I en anden alvorlig hændelse har to personer mistet livet.