Dramatik på Grøn Koncert: Nu søger politiet gråhårede kvinder

Politiet søger vidner til et overfald, der skete under dette års Grøn Koncert

Sådan skriver politiet i en pressemeddelse torsdag eftermiddag.

Selve overfaldet skulle være sket på et af toiletterne bag “Nova” Scenen mellem 21.00 og 22.00, alt imens Tobias Rahim afholdte koncert på dette års Grøn Koncert i Næstved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beskriver, at de søger vidner, der kan have set en ung kvinde gå ind på et toilet, hvorefter en yngre mand fulgte efter. Kort tid efter løb den unge kvinde ud af toilettet.

Den unge kvinde udtaler, at der stod tre kvinder bag hende i toiletkøen. Kvinderne beskrives som 50+, gråt hår, glimmer i ansigtet og iført Tobias Rahim t-shirts.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den formodede gerningsmand beskrives af politiet som: dansk af udseende, lys i huden, 15-25 år, kort mørkebrunt hår med en frisure, der var kortklippet i siderne og med små tætte krøller øverst på hovedet. Manden havde et hjemmelavet ”hak” i sit venstre øjenbryn.

Han var ca. 175-185 cm høj og spinkel af bygning. Manden var iført mørkblå tætsiddende jeans med huller og en hvid t-shirt af mærket PSG med logoet nederst ved højre ærme samt en tynd, kort halskæde i guld.

Den unge kvinde er dansk af udsende, 16 år, 170 cm høj og spinkel af bygning, med langt glat mørkt hår. På dagen var hun iført sorte kontorbukser, en lyserød top uden stropper og hvide gummisko.

Politiet melder, at de gerne hører fra vidner – ikke mindst kvinderne fra toiletkøen – der kan have set episoden eller har andre oplysninger i sagen. Det kan man gøre på telefon 1-1-4.

Onsdag aften anholdte politiet to personer, der formodes at have spillet en rolle i en skudepisode Kolding. Der er fortsat en mand på fri fod. Læs den historie her.