Det er en grum lugt af lort, der lige nu er i Farum. Borgere har den seneste periode været væsentligt generet af lugten.
Hvis man har været på ferie, og netop er kommet hjem til Farum, så er man muligvis blevet mødt af en ikke så dejlig lugt.
Kort sagt: Der stinker af lort i byen.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
De har talt med en kvinde, der fortæller, at stanken er så kraftig, at man hverken kan lufte ud eller gå uden for.
Forklaringen på, hvor lugten kommer fra, er dog ikke så bemærkelsesværdig, som man ellers kunne tro.
Ifølge Furesø Kommunes by- og miljøafdeling skyldes stanken dyregødning på en mark udenfor Farum.
Det skriver mediet.
Kvinden forklarer i artiklen også, at hun sidder bag lukkede døre og vinduer, og at hun gør sig tanker om at sove et helt andet sted, fordi lugten simpelthen er så kraftig i byen.