Statsskole står i brand

Mindst syv brandbiler er sammen med et stort antal brandfolk og politiet rykket ud til en brand på en statsskole. Der er tydelig røgudvikling fra bygningen

Søndag klokken 11.20 har politiet sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand på Kongevej 37 i Sønderborg, hvor Sønderborg Statsskole har adresse.

Derfor er en stor udrykning sendt ud mod adressen, hvor den ankom få minutter senere. Presse-fotos.dks udsendte er også til stede ved branden.

“Det er tydeligt at se, at der kommer røg ud fra vinduerne i skolen, men jeg ved ikke, hvor stor branden er inde i bygningen,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er tydelig røgudvikling fra skolen

Ifølge politiet på stedet er branden opstået i skolens kælder. På billeder fra stedet fremgår det også, at det er her, at røguviklingen sker.

Kort før klokken 13.00 meddeler Presse-fotos.dks udsendte, at branden formentlig er slukket.

“De er gået i gang med at ventilere skolen og er ved at pakke deres grej sammen nu. Samtidig er alt roligt herude igen,” siger vores udsendte.

Ingen personer er kommet til skade ved branden, men der er sket materielle skader samt sodskader i skolens kælder.

Det bliver efterfølgende en opgave for Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder årsagen til, at den er brudt ud.

En 30-årig mand har mistet livet efter en alvorlig hændelse. I den forbindelse har politiet gjort et chokerende fund i en bil, der blev ført af en 24-årig mand.