Person i kritisk tilstand efter fald fra altan

Mash

En mand er faldet fra en altan på Søborg Torv og er i kritisk tilstand.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

– Vi er lige nu til stede på Søborg Torv, efter vi klokken 07.18 modtog anmeldelse om, at en mand var fundet efter fald fra altan.

– Manden, der er midt i 30’erne, er kørt på hospitalet i kritisk tilstand, skriver politiet.

Politiet skriver videre, at det ikke har yderligere at dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

Københavns Vestegns Politi vil dog gerne høre fra vidner eller andre, der måtte have oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 4386 1448.

Læs også: Kraftig brand i møntvaskeri