Liget af en 19-årig mand, der har været forsvundet i mere end en måned, er nu blevet fundet. Det bekræfter de indledende undersøgelser
I mere end en måned har politi og redningsmandskab ledt efter den 19-årige Jay Slater, som i forbindelse med en ferie på Tenerife forsvandt.
Mandag blev et lig fundet på ferieøen, og nu bekræfter undersøgelser via fingreaftryk, at det er liget af den 19-årige mand.
Ifølge politiet tyder alt på, at britiske Jay Slater afgik ved døden efter et uheld.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet skete umiddelbart i forbindelse med et fald, og dødsårsagen bliver beskrevet som ‘traumer i forbindelse med et fald i et stenet område’.
Ingen havde hørt fra 19-årige Jay Slater, siden han den 17. juni ringede til sin veninde.
Her lød det i samtalen, at Jay Slater havde misset sin bus, at han kun havde en procents batteri tilbage på sin telefon, og så at han havde skåret sin finger på en kaktus.