Førerhus på lastbil helt smadret efter uheld med bil

Der er sket et voldsomt uheld med en personbil ogen lastbil.

En DHL-lastbil holder lige nu i siden af vejen, og den kan bestemt ikke komme videre.

Både det ene forhjul og førerhuset er særdeles medtaget efter en ulykke, som lastbilen har været involveret i.

Miljøvagt og beredskab er rykket ud til stedet.

En personbil er tidligere blevet flyttet fra stedet, forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra stedet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Døren til førerhuset ligger på jorden.

Politiet har tidligere været på stedet, hvor de blandt andet har viklet afspærringstape om vognen.

Billeder fra stedet viser, hvordan adskillige vragdele ligger ved vognen.

Ulykken er sket i Hvam ved Gammel Viborgvej.

En chauffør står fortsat ved vognen, og der er ikke meldinger om alvorlig personskade.

Chaufføren ser ud til at være sluppet med skrækken – og det er på trods af, at døren ind til førerhuset er blevet flået af.

Den ligger nu tilbage på jorden som et vidne om ulykkens potentielle risiko.

OPDATERING: Olie vælter ud af lastbil efter uheld: Skaber massiv kø

En 21-årig kvinde er fundet livløs efter en studenterfest, politiet efterforsker netop nu på stedet for at undersøge, om der ligger et strafbart forhold bag. Læs historien her.