Malmöfestivalen løber af stablen fra fredag d 9. august til og med fredag d 16. august. Denne årlige begivenhed tiltrækker mange københavnere, der hopper på Øresundstoget for at deltage i den store festival i nabolandet.
Malmöfestivalen har noget for enhver smag og aldersgruppe, du vil med garanti finde aktiviteter, der passer til dine interesser, uanset alder. Alle koncerter og oplevelser er gratis, og der er masser mennesker og muligheder for at få en skøn dag eller to, i det svenske.
Festivalen starter traditionen tro med et stort krebsegilde på Stortorget, hvor folk samles for at spise krebs og skåle i snaps. Det er en festlig og social tradition, som skaber en sjov start på festivalen.
Musikken spiller en central rolle på Malmöfestivalen. Byen fyldes med scener, der præsenterer forskellige musikgenrer. Her kan du opleve mange spændende bands og solister. Vil du se de største navne, bør du tage til den store scene på Stortorget hvor de mest kendte artister optræder, men der er masser muligheder at at høre netop den genre som du lytter mest til.
Festivalen byder også på masser af sjov for børn. Der er et område, hvor børnene kan male, danse og prøve forskellige forlystelser, så du kan sagtens tage familien med.
Malmöfestivalen er også kendt for sit brede udvalg af mad. Madboderne bugner af streetfood fra hele verden, og der er noget for enhver smag. Fra lokale specialiteter så som eksempelvis Elgkød, til internationale delikatesser, kan du nyde et væld af forskellige smagsoplevelser.
Malmöfestivalen er en fantastisk begivenhed, der samler folk til glæde og fest. Med et bredt udvalg af aktiviteter og koncerter er der noget for alle. Så tag til Malmø i August, og oplev den gode stemning på Malmöfestivalen.
Billedet brugt i denne artikel er taget af fotograf Pierre Ekman.