Efter mange timers eftersøgning og intens arbejde på at finde den forsvundne 20-årig student kan politiet nu melde ud med sidste nyt.
Der har været hunde, betjente, både og helikoptere hele lørdagen igennem. Klokken 17 stoppede helikopteren sin søgen efter den unge student og nu fortæller vagtchefen, at man indstiller eftersøgningen.
Det skriver TV Midtvest.
– Vi laver en vurdering igen i morgen. Det forventes, at vi fortsætter i et eller andet niveau, siger Carsten Henriksen, vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.
Politiet er ikke kommet nærmere på at finde den unge mand, som forsvandt efter en kanotur natten til lørdag.