Mandag aften er politiet rykket massivt ud til et butikstorv, hvor et område er blevet spærret af. Hundepatruljer og ambulancereddere er også i området.
Der er mange udrykningskøretøjer i området og politiet har spærret et større område af, som er ved at blive undersøgt.
Der er blevet sat afspærringstape op i et område og hundepatruljerne er i gang med at lede efter spor.
En anmelder har ringet til alarmcentralen og anmeldt et “bandeopgør”
Det fortæller vidner på stedet til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
To store grupper er blevet set på Høje Gladsaxe Torv og vidner fortæller, at flere personer er blevet set med macheter.
Politiet er hastet ud til stedet, men har endnu ikke fundet de omtalte personer.
Derfor er en større eftersøgning i gang i hele området omkring torvet, hvor TEMS også er ankommet.
TEMS sendes ud til situationer, hvor der befinder sig tilskadekomne på skadesteder, som politiet endnu ikke har sikret.
Det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med politiet og derfor har det ikke været muligt at få en udtalelse fra vagtchefen.
Presse-fotos.dk følger sagen…