Torsdag eftermiddag er politiet rykket ud til en melding om en person, der er gået ombord på toget og har en pistol i tasken.
Politiet er ankommet til stedet med flere patruljer, da man har fået melding om, at en mand har en pistol i tasken og derfor skaber uro i toget.
Betjentene er rykket ud til stedet, hvor man netop har fået kontakt til en 50-årig mand, der sidder på perronen på Ringsted Station.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kvinden, der har ringet til politiet, har set en “pistollignende gentand” i mandens taske. Derfor har politiet gennemsøgt hans taske. Det har vist sig, at manden havde en pistol, men der var tale om en signalpistol.
Det fortæller Mikael Rahn, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til BT.
“Manden har hverken truet eller viftet med den, men en borger så den, mens han havde sin taske åben, og ringede derefter til politiet”, lyder det fra vagtchefen.
Politiet oplyser, at man har kendskab til manden og han har det svært mentalt. Han er blevet taget med til politistationen.
Togene var indstillet i en kort stund, men er nu kørende igen.
Samme eftermiddag er en bus braget ind i flere personer og endt i en nettobutik.