Blødende mand står på vejen: To personer dræbt

Der har udspillet sig en stor tragedie i en ulykke med et krydstogtskib, hvor to personer er blevet dræbt, og fem personer er savnet. Nationaliteten på de involverede er endnu ikke kendt

En mindre motorbåd er blevet sejlet ned af et stort krydstogtskib på Donau-floden lige nord for den ungarske hovedstad Budapest.

Det har kostet to personer livet, mens fem personer fortsat er savnet.

Det skriver Reuters.

Redningsmandskab har netop fundet liget af en mand nær kollisionsstedet, mens liget af en kvinde var drevet væk og blev fundet længere nede af floden.

En eftersøgning af de resterende fem personer er nu iværksat.

Nationaliteten på de to omkomne og de fem savnede er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Ifølge lokale myndigheder har i alt otte personer været ombord på den mindre motorbåd, der blev påsejlet.

Myndighederne blev alarmeret om ulykken, da de blev kontaktet af en blødende mand, der stod på en vej nær Donau i byen Veroce omkring 50 kilometer nord for Budapest.

Siden fandt politiet frem til et 109 meter langt krydstogtskib fra Schweiz, der har en skade på siden.

Efter efterforskning pågår nu for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulyken.

I en anden alvorlig hændelse har cyklister brækket ryg og skulder efter en episode på en landevej. Det har nu ført til anholdelsen af en person.