Der er blevet fundet en død haj på en cykelsti i Thisted i Nordvestjylland.
Det skriver TV Midtvest.
Over for mediet vurderer Michael Madsen, der er indehaver af Jyllandsakvariet i Thyborøn, at der formentlig er tale om en pighaj.
Det var Heinrich Damsgaard, som fandt hajen på en cykelsti ved Thisted Søbad, skriver TV Midtvest. Han vurderer, at der er tale om en haj på omkring 40 til 50 centimeter.
2. maj fandt en mand en anden haj på en cykelsti ved Ringkøbing. Her var der tale om en 1,5 meter lang haj.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Siden har en mand erkendt, at det var ham, der placerede hajen på cykelstien. Manden vil få en bøde, har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst.
Politiet oplyser fredag til TV Midtvest, at det ikke har modtaget en anmeldelse om det nye hajfund.
Pighajen er en af de mest almindelige hajarter i danske farvande. Det fremgår af Kattegatcenterets hjemmeside.
Hajarten er også meget almindelig på verdensplan og lever både i Nordatlanten, Middelhavet, havet på begge sider af Sydamerika, ved Sydafrika, New Zealand og det sydlige Australien.
En kendt youtuber skabte i går kø ved 7-Eleven. Læs mere om det her.