Børsens ydermure er torsdag eftermiddag væltet i den udbrændte del af bygningen.
Billeder fra stedet viser, at det er ydermuren mod Børsgade og gavlen mod Christiansborg Slotsplads, der er væltet.
Flere udrykningsfartøjer er til stede ved Børsen.
Beredskabet er i gang med at sikre sig, at der ikke var nogle mennesker inde i bygningen. Det fortæller Hovedstadens Beredskabs vagthavende operationschef, Martin Kjærsgaard, til TV 2.
På det sociale medie X skriver Hovedstadens Beredskab, at der er holdt mandtal og ingen personskade.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Da ydermurene væltede, lød der et stort brag. Det skriver konservatives folketingsmedlem Mette Abildgaard på det sociale medie X.
– Børsen styrtede lige sammen i gavlen. Beder til, at der ingen mennesker var derinde. Sikke et brag, lyder det i opslaget.
Hovedstadens Beredskab oplyser på X, at der afholdes en pressebriefing om situationen torsdag klokken 17.45.
Brandalarmen i Børsen gik første gang klokken 07.36 tirsdag morgen. Seks minutter efter var beredskabet klar over, at der var tale om en “alvorlig hændelse”.
Cirka klokken 08.30 tirsdag kollapsede bygningens spir, efter at det var blevet opslugt af flammer.
Opdateres…
LÆS OGSÅ: 63-årig død i frontalsammenstød: Ung kvinde fløjet på hospital