En mand er netop blevet stukket ned på en skole på Amager, meddeler politiet. Han er blevet hastet på hospitalet til behandling
Københavns Politi er tirsdag ved 15-tiden talstærkt til stede på og omkring uddannelsesstedet FGU og Kirstinehøjskolen , der ligger på Brønderslev Allé i Kastrup.
Ifølge politiet er der sket et knivstikkeriet på FGU, hvor en mand er blevet ramt af et eller flere knivstik.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Manden er blevet kørt på hospitalet til behandling. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om hans tilstand.
Til gengæld er betjente på jagt efter den mistænkte gerningsmand. Han er endnu ikke pågrebet, men politiet har en klar formodning om, hvem det er.
‘Vi opfordrer til, at han melder sig selv,’ lyder det fra Københavns Politi.
Nærpolitiet er til stedet ved skolen og er i dialog med personale og klar til at tale med forældre, der kunne have spørgsmål eller bekymringer.
De nærmeste pårørende til offeret er blevet underrettet.
Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til knivstikkeriet.
OPDATERING: Elev stukket i ryggen under tumult på skole
NYT I SAGEN: Mistænkt til knivstikkeri på skole melder sig selv