Nu lukker MitID på disse telefoner

Illustrationsfoto

Bruger du MitID til at logge på netbanken eller bestille tid hos lægen, så skal du have en ny telefon. Nogle ældre telefoner fra både Apple og Android kommer ikke til at få adgang til appen.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Fra den 28. maj vil det ikke længere være muligt at benytte appen, hvis man bruger telefoner, der er ældre end iPhone 6S og Android 9.

Vil minimere svindel

MitID-appen gennemgår løbende opdateringer for at minimere risikoen for svindel, men da de ældre telefoner ikke bliver opdateret, er det ikke muligt at tilgå appen efter den 28. maj.

Den kommende vil der blive sendt Digital Post eller fysisk brev ud til de brugere, som muligvis har en ældre telefon. På den måde vil der være tilstrækkeligt med tid til at bestille og modtage en gratis kodeviser eller kodeoplæser.

Opdateringer som disse er også med til at sikre, at ældre borgere, som er mest udsat for svindel, kan blive sikret bedre.