En 31-årig mand fra Herlev er blevet dømt for at have kørt tuk tuk, imens han havde en promille på mindst 2,3.
Det skriver Vestegnens Anklagere på X.
Hændelsen skete onsdag, hvor manden fik konfiskeret sin tuk tuk på stedet.
Han kan samtidig også se frem til en dom på 20 dages fængsel, en bøde på 4250 kr. og tre års frakendelse af retten til at føre motorkøretøj.
Hvad er vanvidskørsel?
- Kører du over 200 km/t, bliver dette kategoriset som vanvidskørsel
- Tager du bilen efter at have drukket, og promillen er på over 2,0, så vil dette også gå under vanvidskørsel
- Kører du særligt hensynsløst, fx grov chikanekørsel eller anden uforsvarlig kørsel, vil det også være vanvidskørsel
- Straffen for vanvidskørsel, hvor der ikke er trafikuheld, er som udgangspunkt tre års ubetinget frakendelsen af førerretten, konfiskation af køretøjet og 20 dages fængsel.