En 60-årig mand er søndag afgået ved døden, efter at have været involveret i en voldsom færdselsulykke.
Ulykken skete tidligere søndag aften på Viborgvej i Randers, hvor tre biler var kørt sammen.
Østjyllands politi skrev tidligere søndag på X:
‘Vi er til stede på Viborgvej i Randers – umiddelbart øst for Parboulevarden – i forbindelse med et færdselsuheld. Politi og redning arbejder på stedet og Viborgvej er spærret i begge retninger. Ukendt tidshorisont. Trafikanter opfordres til at finde alternative ruter. #politidk’
De pårørende til den 60-årig mand er underrettet.