Det var en voldsom ulykke da en varevogn søndag aften bragede ind i en personbil i Høje Tåstrup. En ung kvinde, der sad i bilen, døde af sine kvæstelser. Nu er chaufføren blevet fængslet.
Manden, der er fra Rumænien, er mødt i retten i Glostrup, hvor han er blevet dømt til varetægtsfængsling.
Under mandagens retsmøde er der kommet flere uhyggelige detaljer frem og det fatale uheld. Blandt andet er det blevet fremlagt, at mandens promille efter uheldet har vist 1,74. Udover alkoholpåvirkningen er det også politiets klare fornemmelse, at manden var påvirket af stoffer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Flere vidner i retten har fortalt, at den rumænske mand forsøgte at flygte fra ulykkesstedet på Hallands Boulevard. Da manden kom ud af varevognen blev han stoppet af flere personer, fordi han ville komme væk. Vidner i retten fortæller, at de omringede manden, som herefter udbrød, at hans liv var ødelagt, og at de endelig ikke måtte kontakte politiet.
Flugtforsøget er blevet en skærpende omstændighed og derfor er manden blevet sigtet efter paragraf 762 stk. 1 nr. 1. Paragraffen tages blandt andet i brug, fordi dommeren mener, at der er en risiko for, at manden ville flygte ud af Danmark.
Han er blevet varetægtsfængslet frem til 18. marts.
Læs hele mandens, anklagerens og vidnernes udsagn her:
Ung kvinde dræbt i trafikken: Mand sigtet for uagtsomt manddrab