Dobbelttragedie før fodboldkamp: Falder om med hjertestop

En hjemmebanesejr med en dertilhørende fodboldfest endte i stedet i stor sorg, da en person fik hjertestop og senere blev erklæret død, mens en anden tilskuer blev dræbt i en ulykke

Inden kampen stoppede al sang fra hjemmeholdets fans pludselig på den ellers stemningsfyldte tribune.

Lørdag aften klokken 18.30 mødte fodboldholdene RB Leipzig og Borussia Mönchengladbach hinanden i et brag af en kamp på førstnævntes stadion.

Men desværre fik fansene intet af fejre – udover sejren.

20 minutter inden kampstart faldt en person nemlig om på stadionet og måtte forsøges genoplives.

Det oplyser RB Leipzig på det sociale medie X.

I pausen kunne stadionspeakeren fortælle den ærgerlige nyhed, at tilskueren var afgået ved døden efter hjertestop.

I slutningen af kampen blev den afdøde Leipzig-fan hyldet af publikum, der tændte lygten på deres mobiler.

“Vi er Leipzig, Rasenballsport Leipzig. Rød og hvid er vores farver. Vi går aldrig ned,” publikum i kor ifølge det tyske medie Bild.

I et interview efter kampen satte forsvarsspilleren fra RB Leipzig Benjamin Henrichs ord på situationen.

“I første halvleg lagde jeg mærke til, at vores fans ikke skabte en god stemning. Spillerne på bænken informerede os så i pausen om, hvad der var sket,” sagde spilleren.

Det gjorde RB Leipzigs træner Marco Rose også.

“Det er aldrig nemt. Folk glæder sig til stadion og kampen. Så bemærker du, at der er noget galt. Du indser, at noget helt andet i livet er vigtigere. I fredags døde en Gladbach-fan, i dag en Leipzig-fan. Det er tragisk, jeg sender mine kondolencer til familierne,” sagde han blandt andet.

Også Borussia Mönchengladbach-tilhængere var i sorg under kampen, da en af deres fans var død i en trafikulykke på vej til kampen.

Kampen endte 2-0 til RB Leipzig.