Bus vælter og biler holder i kø i snevejret

Bus væltet ved Ruds Vedby

Det var nok ikke lige den bustur, som de cirka 25 passagerer nær Ruds Vedby på Sjælland havde regnet med. 

For fredagens snevejr har skabt problemer på vejene. Blandt andet for bussen, der væltede i grøften. 

Ingen passagerer er kom til skade. Til gengæld kunne de ikke komme ud, for dørene satte sig fast. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Det er ikke det eneste sted, hvor sne og slud har udfordret fredagens trafikanter. 

(Artikel forsætter efter billedet)

Bus kørt af vejen ved Ruds Vedby

Banedanmark skriver på det sociale medie X, at der fredag aften ikke kører tog mellem Fredericia og Esbjerg samt Fredericia og Padborg. 

Det skyldes udfordringer med sne og is på sporskifter – på en af årets større rejsedage, hvor en stor del af befolkningen har taget hul på vinterferien. 

Det kunne også mærkes, for de bilister der skulle over Storebælt. 

Her har der ifølge Sjællandske Nyheder været lange køer og advarsel om kraftig blæst. 

Sneen gør det også glat. 

Vejdirektoratet skriver på X, at der er en del snefygning, men at de er ude at køre med sneplove og saltspredere på vejene. 

Det er ikke kun sne og glat føre, der giver problemer i landet. 

(Artikel forsættet efter billedet)

Sne ved Herning

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i en pressemeddelelse, at der fra fredag aften og hen over weekenden varsles om voldsomme vandstigninger flere steder i det sydøstsjællandske og på Møn. 

DMI har varslet vandstigninger helt op til 150 centimeter i området, og det betyder ifølge politikredsen, at områderne kan blive ramt af oversvømmelser og måske digebrud. 

Hvis man bor i et af de udsatte områder, så anbefaler politiet, at man finder ophold et andet sted end i egen bolig – hvis man altså har mulighed for det.

Ikast
Herning
Slangerup
Assens
Kolding
Kolding
Galten
Galten
Voel
Voel