Kunder, som har købt spegepølse, kan opleve maveinfektioner, diarre, svære mavesmerter og opkast. Derfor bliver spegepølsen nu tilbagekaldt.
Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det er spegepølse fra mærket Yayla, der er blevet solgt på Fyn og i Jylland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Produktet er bedst før 5. april 2024.
Der er fundet spor af E-coli i spegepølsen og udover de mange andre risici ved indtagelsen af produktet, så kan man også risikere akut nyresvigt, skriver Fødevarestyrelsen.
Derfor opfordrer styrelsen alle, som har købt produktet, til at levere det tilbage til butikken eller kassere det.
Hvis man har nået at indtage spegepølsen og man oplever symptomer, skal man kontakte egen læge, skriver Fødevarestyrelsen.