Hvad sker der her? Hus afspærres og teknikere rykker ind

Torsdag eftermiddag var politiet talstærkt til stede på en adresse med både teknikere, betjente og hundepatruljer. Nu har Presse-fotos.dk været i kontakt med presseafdelingen

Et større politiopbud befinder sig i disse dage på en ejendom på Elverodvej i den nordfynske by Morud.

Presse-fotos.dk forsøgte i den forbindelse torsdag at få oplysninger ud af Fyns Politi i forhold til aktionen, men først fredag er politikredsen vendt tilbage på redaktionens henvendelser.

“Jeg kan bekræfte, at vi er ude på adressen i forbindelse med efterforskningen af en sag, men jeg har ikke mulighed for at tilføje yderligere på nuværende tidspunkt,” oplyser en kommunikationsmedarbejder fra Fyns Politi til Presse-fotos.dk.

Er der mennesker, der er kommet til skade i den sag, I efterforsker?

“Det har jeg ikke nogen kommentar til lige nu.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Er I på jagt efter en gerningsmand?

“Af hensyn til sagens karakter kan jeg ikke komme ind på det.”

På nuværende tidspunkt holder Fyns Politi altså kortene tæt til kroppen omkring, hvad der efterforskes på adressen på Elverodvej.

Kommunikationsmedarbejderen oplyser dog, at politiet vil offentliggøre oplysninger om sagen senere fredag eller på mandag.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der både er teknikere, almindelige patruljer og hunde patruljer til stede i området omkring huset.

Tidligere i dag kunne politiet anholde en 21-årig mand i en anden sag. Han er sigtet for drabsforsøg. Det kan du læse mere om her.