Vestmotorvejen spærret efter to uheld.
Uheldene er sket på Vestmotorvejen mod Køge mellem 38 Slagelse Øst og 37 Sorø.
Ifølge P4 Trafik holder der tre biler i højre side og i nødsporet.
“Det giver pludselige opbremsninger i trafikken”, fortæller P4 Trafik på X, det tidligere Twitter.
Redningskøretøjer er på stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den første uheldsmelding kom tirsdag aften klokken 18.05. Det oplyser Jakob Jensen, som er vagtchef i politikredsen til TV2/Øst.
Han fortæller, at det handler om en lastbil, som er kørt op i en personbil. Der er melding om en tilskadekommen, det er dog uvist, hvor slemt personen er kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Uheldet skete tæt på et andet uheld på Vestmotorvejen, som fandt sted cirka 45 minutter tidligere. Ifølge vagtchefen er der dog ingen sammenhæng mellem de to trafikuheld.