9-årig dreng kørt ned af lastbil

Tirsdag eftermiddag er en 9-årig dreng hastet til hospitalet efter han er blevet påkørt af en lastbil i en højresvingsulykke.

Det oplyser Henrik Stormer, central vagtleder hos Københavns Politi, til TV 2.

Ulykken er sket ved Teglholmsgade og Støberigade i Københavns sydvestkvarter. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Drengen er kørt på hospitalet med politieskorte, men det er endnu uvist, hvor slemt han er kommet til skade.

Vidner på stedet fortæller, at drengen kom cyklende, da han blev ramt af lastbilen.

Politiet arbejder fortsat på stedet, hvor man er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for ulykken.

For blot nogle dage siden var en anden dreng involveret i en ulykke, men slap med skrammer.