Sent natten til tirsdag kort efter kl 03.30 blev der anmeldt ild i bil på Dyringparkens parkeringsplads i Brøndby strand på den Københavnske Vestegn.
Hastigt kom flere brandbiler til stedet, tæt fulgt af politifolk fra Københavns Vestegns politi. Også en hundepatrulje kom frem og søgte spor i området. Flere vidner befandt sig på stedet og kunne pege politiet i retning af mulig undløbet brandstifter.
Ilden nåede at brede sig til to biler inden den kom under kontrol. Indkørslen til Dyringparkens parkeringsplads var spærret af en politipatrulje mens slukning pågik.